titel

Det private forbrug

I 2014 udgjorde det samlede private forbrug 6.508 mio. kr., svarende til 115.636 kr. pr indbygger. De private forbrugsudgifter består af husholdningernes udgifter til køb af varer og tjenester til direkte forbrug.

Husholdningernes forbrug på grønlandsk område omfatter forbruget i Grønland, uanset om det er afholdt af grønlandske residenter eller ikke-residenter. Grønlandske husholdningers forbrug i alt udgøres af husholdningernes forbrug på grønlandsk område fratrukket turistindtægterne (ikke-residenters forbrug på Grønland) samt et tillæg for grønlandske husholdningers forbrug i udlandet (turistudgifter). Endvidere lægges forbruget i de såkaldte NPISH’er (Non-Profit Institutions Serving Households) til, hvormed man får det samlede private forbrug. Sammenhængen mellem de forskellige forbrugsbegreber fremgår af oversigt 10 som vises nedenunder.

Oversigt 10. Privatforbrugets underkomponenter 2005-2014, løbende priser

	2005	2006	2007	2008	2009	2010	2011	2012	2013*	2014*
	Løbende priser, mio. kr.
Husholdningernes forbrug på grønlandsk område ...............	5.299	5.426	5.560	5.819	5.901	6.076	6.398	6.492	6.474	6.508
- Turistindtægter .....................	-352	-315	-305	-368	-337	-345	-346	-356	-356	-361
+ Turistudgifter ......................	236	201	201	228	224	233	231	240	235	229
= Husholdningernes forbrug i alt .......	5.183	5.311	5.456	5.679	5.787	5.964	6.283	6.375	6.354	6.376
+Forbrug i NPISH’er ..................	26	27	29	33	26	16	22	23	23	23
= Privat forbrug i alt .................	5.209	5.338	5.484	5.711	5.813	5.980	6.305	6.398	6.377	6.399

Forbruget i de såkaldte NPISH’er omfatter forbruget i kulturelle, religiøse og selskabelige foreninger, fagforeninger mm. Produktionen i non-profit institutioner er beregnet udefra omkostningssiden.

Turistindtægter dækker udenlandske turisters forbrug i Grønland. Definitionen af en turist følger anbefalingen fra WTO. En turist omfatter dermed turister i traditionel forstand samt personer på rejse med forretningsformål mv. Turistudgifter dækker grønlandske turisters forbrug i udlandet. I figur 11 vises udviklingen i Grønlands turistudgifter og turistindtægter i løbende priser.

Figur 11. Turistindtægter og -udgifter 2005-2014, løbende priser

Forbruget opdeles på forbrugsgrupper (fødevarer, beklædning mv.), som følger klassifikationen COICOP (Classification of Individual Consumption according to Purpose), som er en integreret del af nationalregnskabssystemet SNA93. I oversigt 11 er privatforbruget på grønlandsk område opdelt i 11 hovedgrupper.

Det private forbrug er i perioden 2005 til 2014 steget med 22,8 pct. i løbende priser, hvilket kan ses i oversigt 11. Med hjælp af detaljerede forbrugerprisindeks er det private forbrug blevet korrigeret for prisudviklingen, hvilket giver en mængdemæssig udvikling på 0,6 pct. i samme periode. Fra 2013 til 2014 er det private forbrug i løbende priser steget med 0,5 pct.

De fire største forbrugsgrupperne er Fødevarer,Boligbenyttelse, Andre varer og tjenester og Drikkevarer og tobak. Disse udgør tilsammen 67,8 pct. af husholdningernes forbrug.

I 2014 var fødevareforbruget på 1.318 mio. kr., og i perioden 2005 til 2014 er fødevareforbruget i løbende priser steget med 45,7 pct. Korrigeret for prisudviklingen er fødevareforbruget (i faste 2005-priser) steget med 5,0 pct. i samme periode. I fødevareforbruget indgår også produktion af fødevarer til eget brug. Det betyder at der udefra oplysninger om mængder og priser beregnes en værdi for jagt og fangst som f.eks. fisk, rensdyr og moskus som lægges til fødevareforbruget.

Forbrugsgruppen Boligbenyttelse dækker over udgifterne for leje- og ejerboliger (Faktisk betalt husleje, Beregnet husleje af egen bolig, Reparation og vedligeholdelse af boliger samt vand og Tjenester i forbindelse med boliger, konsumgrupperne 041, 042, 043 og 044). Huslejen i ejerboliger er beregnet udefra huslejen for en tilsvarende lejebolig, svarende til hvad ejeren ville kunne få i lejeindtægter hvis boligen var udlejet.

Oversigt 11. Det private forbrug fordelt på konsumgrupper 2005-2014

	2005	2006	2007	2008	2009	2010	2011	2012	2013*	2014*
	Løbende priser, mio. kr.
Privat forbrug på grønlandsk område ....	5.299	5.426	5.560	5.819	5.901	6.076	6.398	6.492	6.474	6.508
Fødevarer ..........................	905	938	964	1.028	1.100	1.142	1.224	1.190	1.310	1.318
Drikkevarer og tobak ..................	929	922	975	946	962	959	930	919	833	876
Beklædning og fodtøj .................	204	203	212	217	217	236	233	248	281	215
Boligbenyttelse ......................	848	855	910	973	1.005	1.044	1.106	1.159	1.134	1.148
El og brændsel ......................	325	387	392	441	397	400	444	487	469	467
Boligudstyr .........................	170	160	155	148	149	133	154	170	184	179
Medicin mv .........................	40	23	24	20	37	44	45	49	52	53
Anskaffelse af køretøjer ...............	358	410	386	460	360	383	418	423	423	432
Anden transport og kommunikation .......	188	183	176	180	177	188	210	212	205	201
Fritidsudstyr, underholdning og rejser .....	562	553	510	522	532	510	553	576	551	549
Andre varer og tjenester ...............	771	790	857	884	965	1.039	1.081	1.058	1.032	1.072
	Faste 2005-priser, mio. kr.
Privat forbrug på grønlandsk område ....	5.299	5.330	5.361	5.337	5.282	5.384	5.526	5.425	5.412	5.330
Fødevarer ..........................	905	912	912	912	919	919	945	893	967	950
Drikkevarer og tobak ..................	929	913	951	809	769	753	709	685	606	622
Beklædning og fodtøj .................	204	203	217	219	216	236	235	251	284	220
Boligbenyttelse ......................	848	855	873	888	909	929	963	970	964	956
El og brændsel ......................	325	340	320	354	362	390	361	352	349	349
Boligudstyr .........................	170	160	154	139	134	117	133	145	152	145
Medicin mv .........................	40	23	24	19	32	37	36	38	40	40
Anskaffelse af køretøjer ...............	358	398	361	431	338	360	392	383	375	368
Anden transport og kommunikation .......	188	183	188	200	206	218	242	244	252	253
Fritidsudstyr, underholdning og rejser .....	562	559	532	552	548	541	603	611	598	594
Andre varer og tjenester ...............	771	784	829	814	850	886	908	853	826	834
	Real vækst i pct.
Privat forbrug på grønlandsk område ....	5,3	0,6	0,6	-0,4	-1,0	1,9	2,6	-1,8	-0,2	-1,5
Fødevarer ..........................	-1,4	0,9	0,0	-0,1	0,8	0,0	2,8	-5,4	8,2	-1,8
Drikkevarer og tobak ..................	-1,9	-1,7	4,2	-14,9	-5,0	-2,2	-5,8	-3,4	-11,6	2,7
Beklædning og fodtøj .................	1,9	-0,5	6,9	0,8	-1,4	9,5	-0,5	7,0	13,0	-22,6
Boligbenyttelse ......................	1,7	0,8	2,1	1,7	2,3	2,2	3,6	0,7	-0,6	-0,8
El og brændsel ......................	2,6	4,5	-5,7	10,4	2,3	7,6	-7,4	-2,6	-0,7	0,1
Boligudstyr .........................	-6,2	-6,2	-3,6	-9,4	-3,6	-13,2	13,8	9,6	4,9	-5,1
Medicin mv .........................	72,7	-41,7	2,2	-20,4	69,3	15,9	-3,1	5,6	6,3	0,3
Anskaffelse af køretøjer ...............	28,5	11,2	-9,4	19,6	-21,6	6,5	8,9	-2,2	-2,1	-2,0
Anden transport og kommunikation .......	10,1	-2,4	2,6	6,5	2,6	5,8	11,4	0,7	3,3	0,4
Fritidsudstyr, underholdning og rejser .....	17,2	-0,6	-4,8	3,8	-0,8	-1,2	11,5	1,4	-2,3	-0,6
Andre varer og tjenester ...............	12,5	1,7	5,7	-1,8	4,4	4,3	2,5	-6,1	-3,2	1,0

Andre varer og tjenester er en bred konsumgruppe, som dækker over bl.a. udgifter til hotel og restauranter, frisør, smykker, forsikring og finansielle tjenesteydelser. Det private forbrug af andre varer og tjenesteydelser var i 2012 1.058 mio. kr., heraf udgjorde udgifter på restauranter mv. 323 mio. kr. og finansielle tjenesteydelser udgjorde 285 mio. kr. Figur 12 viser, hvor stor andel de forskellige konsumgrupper udgør af det samlede private forbrug.

Forbruget af Drikkevarer og tobak var i 2014 på 876 mio. kr., hvilket udgør 13,5 pct. af det samlede private forbrug. I 2012 var forbruget af Drikkevarer og tobak på 919 mio. kr., hvor de 396 mio. kr. af dem kan henføres til forbrug af tobak og 335 mio. kr. til forbrug af alkoholholdige drikkevarer med øl som den dominerende vare. De resterende 189 mio. kr. er forbrug af ikke-alkoholiske drikkevarer.

Figur 12. Det private forbrug opdelt efter konsumgrupper (COICOP)

Det private forbrug for de endelige tal 2005-2012 er fremkommet som en del af vare- og tjenestebalancerne, hvor forsyningen af en given vare eller tjeneste er givet udefra importen eller produktionen. Det private forbrug for de foreløbige tal 2013 og 2014 er beregnet ud fra flere forskellige indikatorer som er brugt til at fremskrive de endelige år. Faste 2005-priser er beregnede med hjælp af detaljerede forbrugerprisindeks, og samme metode er brugt for alle år (2005-2014).

Husholdningernes private forbrugsudgifter omfatter en række imputerede udgifter – altså udgifter, som ikke er umiddelbart observerbare, men beregnede. Disse beregnede tillæg til de almindelige forbrugsudgifter må tillige tillægges som produktion, for at tilgang og anvendelse stemmer.

De vigtigste imputerede udgifter er:

· Beregnet husleje af ejerboliger og fritidsboliger. Personer, som ejer og bebor deres egen bolig, betragtes i nationalregnskabet som producenter af boligydelser, der sælges til ejeren selv. Den imputerede værdi af denne ydelse er sket på grundlag af detaljerede huslejeoplysninger fra Boligselskaberne INI og Iserit, hvorfra huslejer for udlejningsboliger er overført til ejerboliger af samme størrelse, med samme faciliteter, beliggenhed mv. Denne beregnede husleje er udtryk for ejerhusstandens reelle boligforbrug, og for hvor meget en ejerhusstand sparer ved ikke at skulle leje en tilsvarende bolig. Det samme beløb indgår derfor både som forbrug og som produktion/indkomst. Derimod viser opgørelsen ikke noget om ejerhusstandens faktiske betalinger, der jo er afhængig af individuelle forhold (boligens belåning, skattefradragene osv.).

· Beregnet værdi af produktion af fødevarer til eget brug. I nationalregnskabet skal husholdningernes produktion af varer til eget forbrug værdisættes og tillægges holdningernes forbrugsudgifter. Modsat tjenester hvor man typisk ikke medtager husholdningernes produktion af f.eks. madlavning, børnepasning mm. på nær den ovenfornævnte produktion af boligtjenester for ejerboliger. I Grønland hvor fiskeri og jagt er en væsentlig aktivitet blandt befolkningen, er den økonomiske værdi af denne produktion af fødevarer til eget brug ganske stor, når man værdisætter fangsten af sæler, hvaler mm. og jagtudbyttet af rensdyr, moskusokser mm.